Guldnumre er telefonnumre som er særligt eftertragtede, fordi de er specielt nemme at huske og udtale.
De indeholder typisk mange ens tal, som gentages på en systematisk måde.
De fleste guldnumre består af en af følgende type talkombinationer:
XYZ XYZ (fx 750 750)
XXX YYY (fx. 777 555)
XXXX YYYY (fx. 7777 5555)
XX YY ZZ (fx. 77 55 88)
X0 X0 X0 (fx. 70 70 70)
XXXXXX (fx. 777777)
Numre med mange fortløbende tal (fx. 123456)
Telefonnumre, som slutter med 6 eller flere ens cifre er blandt de mest eftertragtede guldnumre.
Blandt almindelige mennesker kan der godt være delte meninger om hvad et guldnummer er. Hvis man fx sælger et nummer, er man langt mere tilbøjelig til at kalde det et guldnummer, end hvis man køber det. Der er derfor også gået lidt inflation i folks definition af guldnummer.
Et nummer som eksempelvis har en symbolsk betydning for en person kan godt være et rigtig godt nummer - for denne person. Det er dog ikke sikkert, at det på nogen måde vil være nemt at huske for en bredere skare af mennesker.
Eksempler på denne type telefonnumre er numre, som indeholder ens fødselsdato eller andre mærkedatoer. Det kunne også være en postadresse eller lignende.
Der er forsket i hvad der gør numre nemme at huske. Du kan her læse mere om hvad der gør, at et guldnummer er nemt at huske.